5 favorit produkter

prod

1 HER 2.HER 3.HER 4.HER 5.HER

Jeg har aldrig rigtig gået op i make up eller skønhedsprodukter. Men jeg har alligevel fundet et par favoritter igennem tiden, og her er 5 af dem.

Lancôme Définicils Mascara

Her er min første og største favorit. Min absolut yndlings mascara, som jeg ikke kan undvære! Den er perfekt til mine vipper og giver lige det resultat, som jeg ønsker. Lange, flotte, adskilte vipper og vigtigst af alt, uden at klumpe!

Gliss Balsamspray Total Repair

Den billigeste og bedste måde til, at gøre mit hår blødt og lækkert! Jeg købte den for et par år tilbage og har ikke kunne slippe den siden. Den koster sølle 15 kr. Vil varmt anbefale, at prøve hvis du har meget tørt og slidt hår som mangler lidt glans!

Coconut Hand Cream

Jeg har egentlig aldrig været typen, der lige havde en håndcreme i tasken. Jeg har aldrig rigtig brugt det, før jeg fik denne i julegave af min lille søster sidste år. Jeg synes tit det kan blive lidt for fedtet, men den her er så blød og lækker og gør virkelig godt for ens vintertørre hænder. Bonus er så lige, at den virkelig også dufter godt!

Origins A Perfect World

Jeg fik for mange år siden den her creme i en goodiebag til et event og jeg har ikke kunne undvære den siden! Den passer perfekt til min hudtype og så ELSKER jeg duften!! Jeg hader når cremer fedter, men den her tørre hurtig ind og gør huden så blød og lækker.

Elizabeth Arden Eight Hour Cream Lip Stick

Bløde læber er altid godt og lidt farve gør virkelig underværker! Hvilket jeg synes gør den her til et seriøst musthave, hvis man ofte har tørre læber. Den er alle pengene værd og kan fås i mange forskellige farver.

Det gør du bare ikke!

16924070_10154175168560988_1548548829_n

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har tænkt meget over, om jeg skulle dele det her indlæg med jer. Men når alt kommer til alt, så er det ikke noget jeg skjuler eller er bange for at dele, for det er en del af mig og mit liv. Jeg har valgt at skrive indlægget, da der er rigtig mange, der stadig spørg, og synes det er sjovt at høre om. Så hvis I har lyst, kan I få svaret her.

Som nogle af jer ved, er jeg kærester med Kasper. Vi blev kærester da jeg var 15 år, og havde 5 rigtig gode år sammen. Men for nu ikke at gå i alt for mange detaljer, så skete der nogle ting som desværre måtte skille os ad. Vi var unge og dumme, vi gik fra hinanden, og jeg var meget ulykkelig. Jeg var sikker på, at mit liv (næsten) var slut. Men månederne gik, og jeg overlevede heldigvis 😉..

MEN SÅ skete der noget, som jeg absolut IKKE havde set komme. For ikke nok med, at idioten (elsker dig skat) ikke var ved min side, så havde han fandme (må godt bande her) også meldt sig til Paradise hotel!!??!

HELT ÆRLIGT! Det gør du bare ikke mod mig.. Paradise hotel.. er du idiot eller hvad! Det var nogle af de første følelser/tanker der kom frem i mig. Jeg vil gerne ærligt indrømme, at jeg var i chok. Jeg var rystet, og jeg var lidt pinlig og flov over, at ’’min kasper’’ skulle deltage i sådan et ”åndsvagt” reality program, (Vil godt lige pointere, at jeg elsker at se reality tv, men jeg synes måske bare ikke min X/kæreste behøves være en del af det) og ikke nok med det, så skulle jeg måske også høre og se på ting, som jeg måske ikke ligefrem havde lyst til….

Men jeg kunne altså ikke ændre noget, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg var ved at pakke min taske og rejse over på anden side af jorden – i modsat retning af Mexico selvfølgelig. Men som den bangebuks jeg er, så blev det heller ikke til noget. Jeg måtte tage mig sammen, og komme igennem det! (du bliver så meget stærkere på den anden side (fuck af mor). Men svært var det. Først at skulle vende sig til at leve ’’alene’’, som var meget svært og mærkeligt at vende sig til og så til tanken om, at Kasper lige pludselig skulle være et kendt ansigt for hele DK’s ungdom. Det skal lige siges, at fra jeg fik det af vide til at det blev vist i tv, der gik cirka et år. Så jeg havde heldigvis lidt tid til at vende mig til det. Månederne gik, og pludselig skulle han af sted. Jeg var absolut ikke vild med tanken, men selv om det måske lyder dumt, så havde jeg på en eller andet måde fundet ud af at acceptere det.

Nå, men vi var heldigvis gode venner, da han skulle rejse. Så gode venner, at jeg fik sagt farvel, og sendt ham af sted i lufthavnen. Vi havde begge brug for at få noget luft, og være hver for sig. Men det var måske bare ikke lige den her måde, jeg havde set det ske på. Altså, de fleste i min omgangskreds tager et par måneder til asien og det er det..?!! OG ja, selv om vi ikke var kærester, så var han jo stadig en del af mig og mit liv. Så det var meget mærkeligt, pludselig ikke at skulle have nogen kontakt overhovedet. Jeg anede ikke om han kom hjem efter to dage eller to måneder. Men jeg fik det til at fungere. Tiden gik, og der var pludselig gået to måneder. Kasper kom hjem, og det hele var meget svært at vende sig til. Det var en underlig tid, hvor der skete en helt masse. Men jeg vil skåne jer for alt for mange detaljer.

Jeg vil dog sige, at reality verdenen er noget meget mærkelig noget. Det er sjovt, folk er tossede, nogen er søde og andre helt uden for rækkevide. Men jeg vil altid være meget imponeret over deres evne til altid, at være SÅ pisse ligeglade med hvad andre synes. Det kunne jeg godt lære noget af!?!

Men historien slutter altså lykkeligt, for selv om der var tusind ting, der burde skille os ad, kunne vi alligevel ikke slippe hinanden helt. Så efter et par måneder, valgte vi, som Kasper plejer at sige ’’at lade kærligheden sejre’’. Det kræver en DEL efter sådan en tur. Det kræver en stor portion vilje, forståelse, tilgivelse og ikke mindst kærlighed.

Så ja, nu er vi kærester igen, og selv om det måske lyder som en KÆMPE kliche, så har vi lært af vores fejl og erfaringer, og er kommet så meget stærkere ud på den anden side. Vi har været sammen i snart 9 år – hele vores ungdom. Så det ville da også være mærkeligt og kedeligt, hvis ikke der var sket lidt, hehe. Ej, jeg mener bare, at når jeg ser tilbage, så kan vi grine af alt det der er sket, og om vi vil det eller ej, så har vi lært en helt masse, og jeg tror simpelthen ikke på, at vi ville være så sikre og glade for det vi har, hvis ikke vi havde prøvet at være ”unge og dumme” først.

Så hele pointen med denne lille historie er altså, at jeg mener og tror på, at når man er ung og forelsket, så er det okay at lave fejl, prøve grænser, gøre dumme ting, skændes, gå til og fra hinanden, og alt det der følger med. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt og hører aldrig op…..Det sådan noget de ”kloge” siger til bryllupper, og jeg TROR på det, hehe.

Jeg vil dog godt lige sige, at der selvfølgelig også ligger en masse andet bag, men det her er bare den sjovere del af historien at fortælle. MEN jeg håber, at I forstår både ironien og alvoren og hvis I selv står i en situtation, hvor kærligheden er dum og uretfærdig, så håber jeg, at min historie kan bidrage til, at du bevarer troen på, at selv de mest umulige situationer kan ende lykkeligt!

 

Sunday wanties

neder

1 HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER 7. HER 8.HER 9. HER 10. HER 11. HER 12. HER

Da jeg var i praktik hos Blitz PR var jeg med under presseugen og der forelskede jeg mig fuldstændig i nederdel nr. 6. Den er fra RAIINE og er virkelig flot. Jeg er faktisk kæmpe fan af næsten alt hvad de laver og denne nederdel står helt sikkert øverst på min ønskeliste!

Weekend vibes

16808447_10154162469325988_1519042249_n 16830200_10154162469330988_768775198_n

NETKJOLE: HER 

Godmorgen, jeg håber at I har haft en dejlig weekend. Jeg har fået en del henvendelser omkring dette outfit, især omkring hvor toppen er fra. Det er faktisk to dele, en top fra Zara og en netkjole fra Weekday. Jeg kan desværre kun finde kjolen online, men der kommer et indlæg senere med toppe og nederdele der minder om! Så kig forbi senere, hvis du vil have lidt inspiration 🙂

Valentinsdag

16736427_10154153145605988_1408800188_n

Sikke en dejligt vejr, det lige til at blive glad i låget af! Jeg har ingen planer, og ja jeg har en kæreste, så jeg burde da skulle lave noget hyggeligt og romantisk, men for at være ærlig så går hverken mig eller Kasper særlig meget op i det. For mange, inklusiv mig selv, er det jo bare en helt almindelig dag og titlen er måske bare en god undskyldning for, at gøre lidt mere ud af dagen end normalt. Vi har da haft år, hvor alt var efter bogen, vi spiste lækker mad og jeg fik røde roser, og jeg ville da heller ikke klage hvis det skete igen. Men om det er i dag eller i morgen, det betyder ikke så meget for mig. Det handler jo i virkeligheden bare om, at huske på kærligheden og det synes jeg vi er ret gode til. Men i dag skal jeg altså bare på date med Carla hund og det er bestemt også ren kærlighed! 😉