Der var en gang en dame, der sagde til mig “du vælger selv dit liv”. Jeg kan huske at jeg tænkte noget lignende af “hold nu kæft, det er squ da det dummeste jeg har hørt. Jeg vælger ikke en skid andet end ….

Men selv om jeg synes det virkede åndssvagt og dumt den gang, så har denne ene sætning alligevel sat sig godt fast i min bevidsthed.

I dag vil jeg give hende ret. Jeg vælger selv rigtig meget i mit liv eller i hvert fald det meste af det. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er herrer over, og det kan virke meget skræmmende og farligt, men sådan er livet også selv om det kan være svært at acceptere.

Men heldigvis er der også rigtig meget vi selv kan vælge, gøre noget ved eller udfordre på den ene eller anden måde. Vi skal bare gide, ture og have viljen.

Jeg er selv en kæmpe tryghedsnarkoman! “Plejer” er mit foretrukkende, og selv om jeg elsker nye oplevelser, nye bekendtskaber osv. , så er der bare altid en del af mig der synes, at det er meget nemmere og tryggere at blive i det vante. Det hele kommer nok af frygten – frygten for ikke at være god nok, ikke at blive accepteret, forstået osv. Mit mest sagte ord da jeg var mindre var “det kan jeg ikke finde ud” før jeg overhovedet havde prøvet, og det har taget mig rigtig mange år at lære at det er okay at fejle, at alle ikke skal kunne lide dig, og at det fedeste man kan være, er en selv. Jeg har de sidste år lært meget om selv at tage styringen og tro på at ting kan lykkes -jeg synes det er så vigtigt, at huske på at der er så mange muligheder, men det hele kommer ikke af sig selv. Man bliver altså nødt til at vende det dejlige “plejer” en gang i mellem, selv tage intiativ, undersøge og prøve, måske mange gange før det lykkes.

Jeg tror altså på, at man kan vælge rigtig meget selv i livet. Det meste handler om at have en stor portion vilje, den rette indstiling og mod til at ændre både i forhold til en selv, sine drømme osv.

I forhold til de ting man gerne vil opnå har jeg erfaring med, at det faktisk kan lade sig gøre at følge sine drømme, hvis vi tør, hvis vi skider på jantelov og fordomme, og hvis vi lærer at blive ven med ordet “pyt”. Pyt med hvad andre tænker, pyt med om jeg lever op til andres forventninger, pyt med om jeg laver fejl…… Jeg vil følge mine drømme, være god ved dem der betyder allermest for mig, hjælpe dem der ikke har samme muligheder og vilkår som mig, og sige “pyt”, når jeg møder kampe jeg ikke kan vinde. For vigtigst af alt så har jeg prøvet og det vil jeg forsætte med også selv om det kan være svært.

Så jeg vil afslutte med at sige lad os blive bedre til at sige pyt, vende os fra det vandte og ture tro på, at der er masser af muligheder og drømme der kan opnås både for dig og mig – Du vælger selv dit liv eller i hvert fald det meste 😉

Det har været en overvældende måned både i privaten og på bloggen. Jeg er flyttet til Hellerup med min kæreste, som har været en drøm i mange år. Vi har haft en del udfordringer og kampe der skulle kæmpes for at ende der hvor vi er nu, men det har været det hele værd og her snakker jeg både i forhold til håbløs kærlighed og flytteforhold. Jeg øver mig i lige at stoppe op, trække vejret og smile over alt det jeg har lige nu og det skal ikke lyde som om mit liv er fuldstændig perfekt eller noget i den duer. For bare rolig, der er masser af kampe at kæmpe mod og med. Men jeg nyder når der er meget at smile af og jeg er meget taknemmelig.

I forhold til bloggen, har jeg den sidste måned haft 20.000 besøgende og det jo helt vildt! Det gør det hele meget sjovere og jeg øver mig og gør mit bedste for at udvikle og opdatere herinde. Det håber jeg at I kan mærke. Jeg føler mig meget heldig! Tusind tak fordi at I gider følge med og for alle jeres søde kommentarer. Nu må jeg hellere stoppe inden det hele bliver for sukkersødt og for meget, men jeg synes lige jeg skylder et TAK!  En masse kys og kærlighed fra mig.

Kasper og jeg sad forleden dag og snakkede om hvornår man kunne definere sig selv som voksen og det var faktisk overraskende svært at komme frem til en konklusion. Jeg var ude i at man er da voksen når man har “styr” på sit liv. Altså man har et job, hus, bil og hmmmmm. Men den sætning fik Kasper mig alligevel hurtigt til at trække tilbage. For som han sagde ” er man så ikke voksen, hvis man er 50 år og hjemløs?” Og det kan man vel egentlig godt? Men hvornår er man så voksen?

Er det når man bliver 18? når man får børn? når man bliver gift? eller bare når man selv beslutter sig for det? Jeg var ikke voksen da jeg var 18, i hvert fald ikke oppe i hovedet. Jeg føler mig stadig ikke voksen, måske nogle dage mere end andre. Men jeg har tænkt lidt over det og kommet frem til at det nok er meget forskelligt, hvornår folk bliver set på som voksne. Problemet er nok bare at i vores tid der uddanner vi os, får børn, arbejder osv. langt oppe i årene. Jeg tror derfor også det meget forskelligt fra person til person.

For mig er en voksen en der tager de “rigtige” beslutninger, er fornuftig, har styr på sit liv, tager ansvar ikke kun for sig selv, men også for andre og fundet sine værdier og standpunkter i livet.

Jeg kender flere “ældre” som i min optik ikke er særlig voksne oppe i hovedet og flere unge som virker meget mere voksne end de egentlig er. Hvis det giver mening. Jeg har altid tænkt, at jeg bliver voksen når jeg får børn, meeen nu må vi se…Er der nogle af jer læsere der har svaret? 🙂

Jeg synes efterhånden, at det kan være svært at vide hvordan man skal tackle “mødet med nye mennesker”. Vi må helst ikke gå for tæt på, men vi virker til gengæld også hurtigt super arrogante, når vi bare står der og står.

Jeg kan selv være meget gernert og stille i nogle sammenhænge og jeg har et par gange oplevet at blive stemplet som enden snobbet eller arrogant og det synes jeg squ er lidt frustrerende og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg faktisk hverken det ene eller andet.

Men det fik mig alligevel til at tænke over tingene. Jeg elsker at møde nye mennesker og jeg synes det bedste og vigtigste førstehåndsindtryk man kan give er et stort dejligt smil. Så nu smiler jeg bare 24/7…
Ej det gør jeg ikke, men jeg synes det vigtigt at tænke over.

Hvis man så lige tager det skridtet længere, så har jeg også hørt flere der mener at det bliver svære og svære at skabe nye bekendtskaber, fordi vi alle har så travlt med os selv og vores eget og jeg vil give dem ret.

Jeg tror der er flere ting der spiller ind, men jeg tror helt sikkert den største skyld i den her sag, er vores egen. Vi danskere er simpelthen blevet nogen kyllinger eller i hvert fald de fleste af os.
Jeg er da sikker på de fleste af os godt vil, men måske bare ikke ved hvordan. Nu tænker jeg helt derud, hvor at man stopper en på gaden og siger “ej hvor er det altså en flot jakke du har på” eller at vi begynder at snakke til hinanden fordi vi sidder ved siden af hinanden i bussen? Det ville jo aldrig ske i Danmark eller det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Til gengæld ved jeg at det er sådan i andre lande eller kulture, jeg har selv oplevet det i fx. Usa. Der er det helt normalt og vi skider nærmest i bukserne når det så sker.
Men er det fordi vi er alt for arrogante og egocentreret i Danmark? Eller er vi bare enormt bange for at blive dømt for at være nogle kæmpe ensomme freaks, der bare burde passe os selv.

Ærligt så tror jeg aldrig det her kommer til at ændre sig, men jeg tror godt vi kan gøre en lille del hver især for at gøre det lidt bedre/nemmere. Helt ud i det små ting som at huske at have øjenkontakt, smile, osv. osv.

Jeg tænker selv mere og mere over at huske at “smile til verden”. Uden at virke som en glad idiot. Vi burde alle blive lidt bedre til det og så huske på, at det værste der kan ske er vel at vi får et tilbage.

Okay det jeg prøver at sige med alt det her ævl, er egentlig bare at jeg selv har tænkt meget over at huske at være mere åben overfor andre mennesker og ikke kigge ned i min telefon fra jeg går ud af døren til jeg er ved mit mål og jeg tror vi allesammen vil blive lidt gladere mennesker, hvis vi møder hinanden med et smil istedet for at lukke øjnene for det der sker omkring os. Lad mig endelig høre hvis I er uenige eller andet!

Rigtig god søndag til jer!

At tilgive kan være nemmere sagt end gjort, og jeg er helt sikkert ikke den eneste som har prøvet at blive svigtet af en der stod mig nær. Det gør helveds ondt,og man er fyldt op med vrede, frustration og sorg.

Men kan man og vil man tilgive, det er spørgsmålet, og hvad skal der til for at man kan?

Hvorfor tilgive?
Tilgivelse er først og fremmest noget man skal gøre for sig selv, og det betyder IKKE at man skal glemme eller se gennem fingre med det der er sket. Men man skal tilgive, for at kunne komme videre, for at kunne få alle frustrationerne, som svigt, irritationer, skuffelser osv. som man fastholder i sit hjerte og sjæl, ud af systemet.

Det kræver en del og det kan være svært at acceptere. Jeg har tilgivet ting, som jeg aldrig troede ville blive et valg. Men når jeg ser tilbage og frem, så ved jeg at det har været de rigtige beslutninger jeg har taget.
Men når man skal tilgive er der mange faser, som man skal igennem og her er 5, som jeg mener er vigtige at huske på.

– sæt ord på dine følelser

Snak med andre om din situation. Gør op med dig selv om det skal være personen der har svigtet dig eller andre du taler med. Fortæl hvordan du har det og hvad du føler. Man bruger mange tanker og kræfter og det, kan derfor være rart at dele med andre.

– beskyt dig selv

Du er måske bange for at tilgive, fordi du frygter at situationen sker igen. Derfor skal du gøre klart over for dig selv om du tør have tillid til personen igen eller om jeres forhold ikke skal være det samme som før.

– husk at se situationen fra begges synsvinkel

Prøv at forstå hvorfor personen handlede som han/hun gjorde. Kan der være sket en misforståelse, havde personen en dårlig periode? Har jeg selv gjort sådan over for andre? Der kan være mange ting, at tænke igennem og det er ikke sikkert man kommer frem til noget positivt, men det er vigtigt at kunne se situationen fra begges synsvinkel.

– giv slip
Stop med at fortælle dig selv historien igen og igen om hvor hårdt og svært det er. Du får ikke noget ud af det, og det gør ikke ondt på personen der har svigtet dig. Prøv derfor at tænk positive tanker, som fx. hvad har du lært af det?

– tag din tid
Når man bliver svigtet, er det sjælendt at man kan eller vil tilgive dagen efter. Der er som sagt tusindvis af følelser og tanker der skal gennemgås. Derfor tag din tid, tænk dig godt om og find din rigtige måde at komme videre på.

Det var lige lidt søndagstanker fra sofaen. Jeg tror på at det vigtigt, at kunne tilgive ikke kun for andres skyld, men også for ens egen.
God aften til jer.