Jeg ønsker mig..

Søndagstanker

imageKasper og jeg sad forleden dag og snakkede om hvornår man kunne definere sig selv som voksen og det var faktisk overraskende svært at komme frem til en konklusion. Jeg var ude i at man er da voksen når man har “styr” på sit liv. Altså man har et job, hus, bil og hmmmmm. Men den sætning fik Kasper mig alligevel hurtigt til at trække tilbage. For som han sagde ” er man så ikke voksen, hvis man er 50 år og hjemløs?” Og det kan man vel egentlig godt? Men hvornår er man så voksen?

Er det når man bliver 18? når man får børn? når man bliver gift? eller bare når man selv beslutter sig for det? Jeg var ikke voksen da jeg var 18, i hvert fald ikke oppe i hovedet. Jeg føler mig stadig ikke voksen, måske nogle dage mere end andre. Men jeg har tænkt lidt over det og kommet frem til at det nok er meget forskelligt, hvornår folk bliver set på som voksne. Problemet er nok bare at i vores tid der uddanner vi os, får børn, arbejder osv. langt oppe i årene. Jeg tror derfor også det meget forskelligt fra person til person.

For mig er en voksen en der tager de “rigtige” beslutninger, er fornuftig, har styr på sit liv, tager ansvar ikke kun for sig selv, men også for andre og fundet sine værdier og standpunkter i livet.

Jeg kender flere “ældre” som i min optik ikke er særlig voksne oppe i hovedet og flere unge som virker meget mere voksne end de egentlig er. Hvis det giver mening. Jeg har altid tænkt, at jeg bliver voksen når jeg får børn, meeen nu må vi se…Er der nogle af jer læsere der har svaret? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ønsker mig..