Søndagstanker

---

Jeg synes efterhånden, at det kan være svært at vide hvordan man skal tackle “mødet med nye mennesker”. Vi må helst ikke gå for tæt på, men vi virker til gengæld også hurtigt super arrogante, når vi bare står der og står.

Jeg kan selv være meget gernert og stille i nogle sammenhænge og jeg har et par gange oplevet at blive stemplet som enden snobbet eller arrogant og det synes jeg squ er lidt frustrerende og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg faktisk hverken det ene eller andet.

Men det fik mig alligevel til at tænke over tingene. Jeg elsker at møde nye mennesker og jeg synes det bedste og vigtigste førstehåndsindtryk man kan give er et stort dejligt smil. Så nu smiler jeg bare 24/7…
Ej det gør jeg ikke, men jeg synes det vigtigt at tænke over.

Hvis man så lige tager det skridtet længere, så har jeg også hørt flere der mener at det bliver svære og svære at skabe nye bekendtskaber, fordi vi alle har så travlt med os selv og vores eget og jeg vil give dem ret.

Jeg tror der er flere ting der spiller ind, men jeg tror helt sikkert den største skyld i den her sag, er vores egen. Vi danskere er simpelthen blevet nogen kyllinger eller i hvert fald de fleste af os.
Jeg er da sikker på de fleste af os godt vil, men måske bare ikke ved hvordan. Nu tænker jeg helt derud, hvor at man stopper en på gaden og siger “ej hvor er det altså en flot jakke du har på” eller at vi begynder at snakke til hinanden fordi vi sidder ved siden af hinanden i bussen? Det ville jo aldrig ske i Danmark eller det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Til gengæld ved jeg at det er sådan i andre lande eller kulture, jeg har selv oplevet det i fx. Usa. Der er det helt normalt og vi skider nærmest i bukserne når det så sker.
Men er det fordi vi er alt for arrogante og egocentreret i Danmark? Eller er vi bare enormt bange for at blive dømt for at være nogle kæmpe ensomme freaks, der bare burde passe os selv.

Ærligt så tror jeg aldrig det her kommer til at ændre sig, men jeg tror godt vi kan gøre en lille del hver især for at gøre det lidt bedre/nemmere. Helt ud i det små ting som at huske at have øjenkontakt, smile, osv. osv.

Jeg tænker selv mere og mere over at huske at “smile til verden”. Uden at virke som en glad idiot. Vi burde alle blive lidt bedre til det og så huske på, at det værste der kan ske er vel at vi får et tilbage.

Okay det jeg prøver at sige med alt det her ævl, er egentlig bare at jeg selv har tænkt meget over at huske at være mere åben overfor andre mennesker og ikke kigge ned i min telefon fra jeg går ud af døren til jeg er ved mit mål og jeg tror vi allesammen vil blive lidt gladere mennesker, hvis vi møder hinanden med et smil istedet for at lukke øjnene for det der sker omkring os. Lad mig endelig høre hvis I er uenige eller andet!

Rigtig god søndag til jer!